Tale, holdt ved Dyrerettighedsmarchen i København den 28. august 2021

”Heal the World,” sang Michael Jackson engang. ”Make it a better place”. Og det lyder jo smukt. Men der er noget ved de næste linjer af sangen, som jeg ikke er helt vild med. ”For you and for me and the entire human race”, lyder det.

Jeg er sikker på, at Michael Jackson mente det godt. At budskabet skulle være kærligt og altfavnende. Og det er selvfølgelig fint at ønske det bedste for alle mennesker – men for mig at se mangler der noget: Hvad med alle dem, som ikke er mennesker?

Samme mangel finder man i Nordahl Griegs ellers så smukke digt ’Kringsatt av fiender” – her lyder det: ”Vi vil bli gode mot menskenes jord”. Og hver gang der er valgkamp, kan man være sikker på at støde på politikere med slogans som f.eks. ”det handler om mennesker” eller ”mennesket i centrum” eller noget i den stil. Og vi kender sikkert alle oprigtigt venlige og medfølende personer, der vil alle det bedste, men hvor det alligevel skinner igennem, at når de siger ”alle”, tænker de egentlig på ”alle mennesker”.

Det er ikke nødvendigvis folk, der er ligeglade med, hvordan dyr har det. Man skal trods alt være mere end almindeligt afstumpet for at være fuldstændig ligeglad med, om en levende skabning lider. Det bliver bare aldrig en sag, der sådan for alvor er rigtig vigtig for dem i samme grad som de ting, der angår mennesker. Jovist, man er da imod dyremishandling, men det er ikke noget, der afholder én fra lige at skulle have en McBacon, når man har tømmermænd, eller en kyllingesandwich eller en fransk hotdog, når man skal have en hurtig bid mad på farten. Nogle siger direkte, at det kan være meget godt med de der dyrerettighedsaktivister og veganere og hvad ved jeg, men at vi altså først lige må bruge kræfterne på det, der er virkelig vigtigt.

Men dyrs vilkår er en sag, der er virkelig vigtig. Jeg kan faktisk ikke komme på noget, jeg synes er vigtigere. De grusomheder, der foregår, er fuldt ud lige så forfærdelige som noget af det, mennesker har udsat hinanden for, når de er værst. Og omfanget af grusomhederne er helt uden sidestykke.

Når så mange ellers gode og velmenende mennesker tilsyneladende slet ikke tager sig af det, er det måske fordi denne hårrejsende mishandling er endt med at blive noget helt normalt, noget, der bare er der. Se bare her på pladsen – her er både pølsevogn, Burger King og Kentucky Fried Chicken, og det er formentlig de færreste, der tænker nærmere over det, når de haster forbi.

Men det, som disse farverige reklameskilte dækker over, er vitterlig systematisk mishandling og massedrab. At dem, det går ud over, ikke tilhører vores egen art, er ingen undskyldning. Det er stadig mishandling og massedrab, og nogen må tale for dem, der lider under det. Nogen må vise, at de ikke accepterer det.

Det er I heldigvis nogle, der gør i dag, og tak for det. Det er jer, der er brug for – jer, der ønsker at gøre verden bedre, ikke kun for menneskene, men for alle.