Til Coop: Turbokyllinger er også jeres ansvar

Fra 8. februar til 14. marts har man via hjemmesiden http://kyllingestald.dk kunnet følge, hvordan en flok typiske slagtekyllinger vokser op. Kyllingerne er af racen Ross 308. Videoptagelserne fra stalden kan stadig ses i Facebook-gruppen ’De Glemte Danske’ (https://www.facebook.com/DeGlemteDanske ). Udviklingen fra dag til dag viser tydeligt, hvorfor Ross 308 er så populær blandt dem, der skal tjene penge på at opdrætte kyllingerne: De vokser sig umådeligt store på rekordtid. Masser af kød på ingen tid, med et minimalt forbrug af foder og andre ressourcer, en sikker indtjening for producenten, et oplagt slagtilbud for supermarkedet, billigt kød til forbrugeren, alle er glade.

Nej, det er alle ikke. Én oplagt taber er der, eller rettere – i den stald, som der blev vist optagelser fra – 32.000 tabere. Kyllingerne. En kylling er ikke bygget til at vokse så hurtigt, dens knogler og led kan ikke følge med; på optagelserne ser man, hvordan mange af dem ligger ned meget af tiden. Det er almindeligt for høns og kyllinger at lægge sig og støvbade ind imellem, men her er det tydeligt, at de rent faktisk har besvær med at holde sig på benene. Man ser også, hvor trang pladsen bliver, efterhånden som kyllingerne vokser til.

Ikke desto mindre bliver disse såkaldte ’turbokyllinger’ i stor stil solgt i detailhandlen. I forbindelse med det indblik i stalden, som optagelserne har givet, har mange efterfølgende henvendt sig til bl.a. Coop. Selv skrev jeg følgende:

„Til Coop

Via siden Kyllingestald.dk har man i den seneste måneds tid kunnet følge livet for dyrene i en konventionel kyllingestald, hvor deropdrættes hurtigtvoksende kyllinger af racen Ross 308, de såkaldte ‚turbokyllinger‛. Det er et trist syn; det er tydeligt, at den alt for hurtige vækst går ud over dyrene, og det er rendyrket dyrplageri at holde så mange dyr sammen (af en art, der i naturen vil leve i mindre flokke) på så lidt plads, som de ender med at få, når de vokser til. Det er ikke en behandling af dyr, som jeg kan acceptere. Coop står typisk for en stærk etisk ansvarlighed, når det gælder produkter, og det er derfor fuldstændig uacceptabelt, at I fører varer, der er produceret under sådanne forhold. I har som butikker en stærk mulighed for at påvirke, hvilken produktion jeres varer kommer fra og som kunde hos jer har jeg brug for at føle, at jeg handler et sted som tager aktivt stilling til, hvordan dyr bliver behandlet i landbruget. Vil i ikke nok stoppe med at føre varer der indebærer systematisk mishandling af dyrene?‟

Et par dage efter kom følgende svar:

„Hej Christoffer

Tak for din henvendelse.

Hermed svar fra vores kommunikationsafdeling. 

Tak for din henvendelse omkring produktionsdyrs forhold. I Coop ser vi meget gerne, at dyrevelfærden forbedres i produktionen og er i løbende dialog med både producenter og dyreværnsorganisationer samt myndigheder herom.  Vi forhandler i Coop alle slags kyllinger – økologiske, frilands, hurtigvoksende, langsommere voksende racer mv. Alle vores kyllinger er fra danske opdrættere. Vores tilgang er, at vi gerne ser dyrevelfærden forbedret i alle produktioner. Blandt andet derfor har vi lavet vores egen mærkningsordning for bedre dyrevelfærd, som du kan læse mere om her: https://tidtilathandle.coop.dk/dyrevelfaerd/dyrevelfaerdshjertet/. I dag er ca. 1/3 af salget af fersk kylling fra produktioner med forbedret velfærd i forhold til standardproduktionen. Og omkring 85% af alle de kyllinger vi sælger, er af den hurtigvoksende type, Ross 308. Vi er derfor også glade for det initiativ, som landbruget har taget ved at vise produktionen frem på www.kyllingestald.dk. For dem, som ser på kyllingevelfærd lige som dig, forventer vi, at det giver et stærkere incitament til at vælge kylling fra andre typer opdræt. Vi har dog ingen konkrete planer for at forbyde salget af Ross 308, som altså udgør næsten 85% af alle de kyllinger, vi sælger.

Vi takker, fordi du har taget dig tid til at kontakte os.‟

Det er mange ord, men det eneste, der lader til reelt at betyde noget er det, der lige kommer med som en afsluttende bemærkning: At langt størstedelen af de kyllinger, der sælges, er Ross 308. Med andre ord – Coop fralægger sig ethvert ansvar, det er op til forbrugeren at vælge. Det er noget, man hører i tide og utide fra både producenter og detailhandel: Vi giver bare forbrugerne, hvad de vil have.

Undskyld mig, men siden hvornår har det været en gyldig grund til at slippe afsted med diverse uhyrligheder? Hvis nogen er tiltalt for tyveri eller hæleri, får de nok ikke en mildere dom, hvis de henviser til, at de bare stjæler og videresælger det, som der er kunder til. Der er ingen, der tvinger landmænd eller handlende til at opdrætte og sælge dyr, der har haft et forfærdeligt liv; det er et valg, de selv tager, og som de har et ansvar for.

Selvfølgelig har forbrugeren også et ansvar for at lade være med at støtte denne ækle industri. Men det giver ikke alle andre led i kæden carte blanche til bare at slå det moralske kompas fra og styre blindt efter, hvad der er penge i. Så om igen, Coop. Tag et aktivt valg. Drop turbokyllingerne.