Lidelse og død på en kassebon
Her er en kassebon, som nogen har tabt i et supermarked:
Et øjebliksbillede fra dagens Danmark, af noget, der i manges øjne sikkert er et helt almindeligt indkøb af dagligvarer. Men hvor megen lidelse og død gemmer der sig egentlig i sådan en liste?
BBQ kyllingelårmix: Der er velsagtens tale om et antal kyllingelår. For hver to af slagsen har en kylling måttet lade livet. Der er købt to pakker; hvis en pakke indeholder fire lår, betyder det, at indkøbet har kostet i alt fire kyllinger livet – et kort liv, formentlig tilbragt i en kæmpeflok, gående i deres egen afføring i en stor stald, hvor de aldrig har set dagslys. Derefter er de formentlig blevet fejet op af en maskine, proppet i kasser og kørt til et slagteri, hvor de er blevet hængt op i benene for at blive kørt gennem hele slagteprocessen. Hvilke skader håndteringen har påført dem, er uvist.
Så er der noget rullepølse. Den har kostet en gris livet. Ligesom kyllingerne er den udelukkende blevet sat i verden for, at den så hurtigt som muligt har kunnet blive så stor som muligt, så man kunne slå den ihjel og spise den. En del af dens søskende kan meget vel være døde som små, hvis moderen har fået et kuld, der var for stort til, at hun havde patter til alle. Også den er vokset op under trange forhold på et betongulv uden at se dagens lys eller mærke jord under sine fødder, indtil den var stor nok til at blive gennet ind i en lastbil for at ende sine dage i slagteriets gaskammer.
Men så Philadelphia? Det er en smøreost, så der har skullet mælk til. Mælk fra en ko. Det dør koen jo trods alt ikke af, vel? Nej, ikke umiddelbart, men den giver ikke noget mælk, hvis ikke den har fået en kalv. Og kalven er temmelig sikkert blevet slået ihjel, hvis den har været så uheldig at være af hankøn. Uanset hvad er kalven blevet taget fra moderen kort efter fødslen. Koen er desuden blevet fremavlet til at give mest mulig mælk, og det har konsekvenser for dens helbred; det tærer enormt på dens kræfter at producere så store mængder, og det betyder så også, at den en dag er for afkræftet til at kunne bruges til mere. Så ryger også den til slagteriet, i en alder, hvor den – set ud fra, hvor gammel en ko rent faktisk kan blive – kun er i sin pure ungdom. Så jo, i sidste ende dør også koen af, at den bliver malket.
Skrabeæg: På mange måder er det samme historie som med koen – det er kun dyr af hunkøn, der kan bruges, så hanekyllinger bliver sorteret fra og slået ihjel; de er et rent affaldsprodukt. Og ligesom med koen er også hønen udslidt og opbrugt i en ung alder, når den har leveret den enorme mængde æg, den er fremavlet til at kunne producere. Flertallet af de æg, der er endt på kassebonen, er med stor sandsynlighed lagt af en høne med et brækket brystben, det er en skade, som rammer omkring 85 pct. af de æglæggende høns. At der er tale om skrabeæg betyder, at hønsene ikke har gået i bure med gulv af trådnet; det er så også nærmest det eneste positive, man kan sige. De forhold, de har levet under, svarer så nogenlunde til slagtekyllingernes – en kæmpeflok, der går tæt sammen i en indelukket hal. De har formentlig i vid udstrækning pillet fjerene af hinanden i frustration over at være i en meget større flok, end de kan overskue, og når de er udtjente, bliver også de indsamlet og slagtet, måske i en såkaldt chickpulp-maskine, hvor de bliver proppet ind i den ene ende og gasset, mens et transportbånd fører dem til en hakkemaskine, der findeler dem.
Og så er vi nået op til de stegte sild. Modsat de øvrige dyr på listen har de i det mindste haft et liv i det fri og er ikke blevet avlet til ukendelighed. Deres endeligt har dog været mindst lige så brutalt, de er blevet fisket op i en mængde, hvor man ikke taler om antallet af dyr, men simpelt hen om tons, hvorefter de er blevet sejlet i havn og forarbejdet. På et eller andet tidspunkt i løbet af processen er de så døde, hvordan er svært at vide, men hvis ikke de er blevet mast ihjel under vægten af deres artsfæller, er de formentlig blevet kvalt af iltmangel under transporten. Hvordan dette opleves af en sild kan vi af gode grunde ikke vide, men den har både en hjerne og et centralnervesystem, så dens grundlæggende oplevelse af tilværelsen må formodes at være den samme som vores – den kan ganske givet føle smerte og ubehag, når den er bragt i en livstruende situation.
Det eneste i dette indkøb af dagligvarer, der ikke har trukket et spor af lidelse og død efter sig, er de øverste punkter på listen: Øl og gin. Det er til gengæld et indkøb, der antyder, at der er lagt op til en festlig aften. En fest, hvor der næppe er nogen, der tænker videre over, hvor mange der har måttet lide og dø for at ende på tallerkenen.
