Et lovligt erhverv

En egenrådig og magtfuldkommen statsminister får på et juridisk tvivlsomt grundlag lukket det danske opdræt af mink som pelsdyr. Veganske aktivister krænker den private ejendomsret og bryder ind i svinestalde for at filme det, de finder der. Det er den slags, der ofte får en og anden debattør til at påpege, at der er tale om lovlige erhverv, der bliver udsat for lovløse selvtægtsfolks angreb.

Teknisk set er det muligvis korrekt. Men det er også bedøvende ligegyldigt. At noget er lovligt, kan aldrig i sig selv blive et forsvar. ”Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt” er en talemåde, som for mange nok lyder temmelig bedaget og 70’er-agtig. Men hvis man glemmer fornemmelsen af hengemt revolutionsromantik og ser på indholdet, er det jo rigtigt.

Nogle af historiens værste ugerninger har været fuldt lovlige på det tidspunkt, de har fundet sted. Lovgivning er svær at undvære og som oftest harmløs – der er næppe nogen trafikant, der ligefrem føler sig undertrykt af at skulle køre i højre side – men den er ikke en uimodsigelig og eviggyldig etik. Ind imellem må vi konstatere, at der foregår grusomheder med lovens velsignelse. Og så er det loven, der er noget galt med, og den må udfordres og i yderste konsekvens brydes.

Industrielt opdræt af dyr er en sådan grusomhed. Det er noget af det, der må bekæmpes, og hvor man engang i fremtiden forhåbentlig med en hovedrysten vil sige: Tænkt, at det engang var lovligt.

(Dette indlæg har været bragt i Jyllands-Posten den 15/7 2022 )