Hvalrossen Freya

En hvalros i Norge har i et stykke tid set sig lun på en kyststrækning, hvor mennesket også holder til. Det syntes mennesket åbenbart i første omgang var meget charmerende, i hvert fald fik hvalrossen navnet Freya. Men betænkelighederne meldte sig også. Fiskeridirektoratet i Norge skønnede, at ”menneskers liv og helse kunne komme i fare”, og med den begrundelse blev Freya slået ihjel.

https://www.fiskeridir.no/Yrkesfiske/Nyheter/2022/hvalrossen-i-oslofjorden-er-avlivet

Selve forløbet hvor hun blev slået ihjel er beskrevet som værende “udramatisk”. For hvem egentlig? At tage et liv er vel altid dramatisk. Men måske er det beskrevet sådan, for at vi ikke skal føle os alt for oprørte over det. For at tilsløre, at det egentlig handler om, at vi ikke vil have naturen til at trænge ind på vores enemærker og udfordre vores indædte insisteren på, at alt skal foregå på vores præmisser. Og hvis den gør det, er vores reaktion at slå ihjel. Men hvis der er nogen, der i virkeligheden er indtrængere, er det os mennesker, der breder os mere og mere og trænger ind på naturen i sådan en grad, at dyrene har færre og færre levesteder. Og når de så generer os eller ødelægge noget, som vi betegner som værende vores ejendom, så påberåber vi os retten til at slå ihjel.

Særligt tragisk er det, at det i dette her tilfælde var omvendt. Det var menneskene, der trods anbefalinger ikke kunne lade hende være og holde afstand. Og så var konklusionen åbenbart, at hun skulle dø. En mere urimelig logik skal man lede længe efter.