“God” nyhed udstiller politisk ligegyldighed over for dyrs vilkår
Den seneste uge har budt på en overskrift, der for en umiddelbar betragtning godt kunne ligne en god nyhed: Burhønsedrift bliver afskaffet i Danmark.
Og jo, selvfølgelig er det da alt andet lige godt nyt, sådan at forstå, at det er bedre, end hvis der slet ikke skete noget. Men det, der reelt sker, viser desværre kun alt for tydeligt, hvor lidt dyrs velbefindende alligevel betyder.
Allerede i 2020 havde fødevareminister Rasmus Prehn lovet at afskaffe burhønsedrift. Der blev bare ikke sat dato på. Det har krævet en underskriftindsamling fra organisationen Anima at få ham til det.
Så altså: En organisation har måttet bruge tid og kræfter på at indsamle underskrifter for at få den ansvarlige minister til rent faktisk at gennemføre det, han for to år siden lovede at ville gøre.
Og hvad er det så, han nu rent faktisk vil gøre? Jo, han har sat årstal på. I 2035 skal produktionen af buræg være udfaset. 13 år fra nu af.
Hvorfor skal det tage så lang tid? Jo, det må helst ikke koste noget. ”Vi har jo et behørigt hensyn til dem, der har burægproduktion,” siger ministeren. Hvis det gik hurtigere, kunne man risikere krav om ekspropriation, og det vil han helst undgå.
Ministeren oplyser, at der er syv producenter af buræg i Danmark. Tilsammen råder de over omkring en halv million høns. En høne i æglægningsindustrien anses for udtjent og bliver aflivet efter et års tid. Dermed er der stadig omkring 6,5 millioner høns, der skal tilbringe deres korte liv i trange bure, før der er sat endegyldigt punktum for denne mishandling. På grund af ”et behørigt hensyn” til syv producenter.
Det er sådan noget, der lugter langt væk af, at ministeren i bund og grund er fløjtende ligeglad med dyrene, men det er en mulighed for at få et par billige point – der er trods alt mange forbrugere, der gerne vil undgå buræg, og når der trods alt kun er syv producenter, er det trods alt forholdsvis omkostningsfrit at lukke ned, når bare det sker så fodslæbende langsomt, at man kan være helt sikker på, at producenterne ikke har noget at brokke sig over.
Dagen efter denne nyhed blev det så med al ønskelig tydelighed slået fast, at dyrs velbefindende er noget, der absolut intet betyder for regeringen – da kom nemlig meldingen om, at det fra nytår igen skal tillades at avle mink.
Ministeren vil gerne fremstå som den storsindede dyreven, når bare han kan gøre det uden nogen omkostninger for syv ægproducenter, der i ro og mag må finde ud af at omlægge deres erhverv, mens han samtidig uden skrupler vil tillade, at 14 minkavlere kan genoptage deres grove dyremishandling, velsagtens fordi sagen var blevet en lige lovlig varm kartoffel for de ansvarlige politikere.
Ærligt talt: Få fingeren ud af kloakken og luk ned for al den produktion, der behandler dyrene som var de ting og ikke levende væsner, hellere i dag end i morgen. Man har fornemmelsen af, at fødevareministeren selv er en kylling, der ikke tør gøre eller sige noget, som måske kunne vække mishag mod landbruget, når han viser større hensyn over for syv ægproducenter end for over seks millioner høns og dagen efter er føjeligheden selv over for minkavlerne.
