World Vegan Day
Det er nok gået op for de fleste, at der er folketingsvalg den 1. november. Hvad de færreste nok til gengæld bemærker, at det falder på den dag, der også er World Vegan Day. Det er en mærkedag, der som sædvanlig nærmest forbigås i tavshed herhjemme.
Nærmest – men trods alt ikke helt. Det er nu ikke politikere, debattører og meningsdannere, der benytter lejligheden til at tale dyrenes sag. Det er derimod Lidl, der – lige som sidste år – bruger et par sider af deres reklameavis til at gøre opmærksom på dagen. Det er et prisværdigt initiativ. Og hvis man (endnu) ikke er veganer og snart har fået nok af de svimlende høje priser på mælk, smør og kød, er det jo en glimrende anledning til at prøve nogle af de produkter, som ikke har lidelse involveret. Fx har Lidl en pakke vegansk smør til 10 kr. Og den smager absolut udmærket.
Der er også fiskefingre (uden fisk), is, mayo, hakket plantefars, fyldt pasta, færdigretter, bearnaise og revet “åst” til pizzaen. Og disse varer er i øvrigt ganske almindelig hyldevarer i ethvert supermarked. Endda til en pris der kan konkurrere med de animalske produkter.
Happy World Vegan Day!