Pastaret med broccoli – 5. januar
Nem og hurtig pastaret med broccoli til 1 person:
Skær stokken af en broccoli, hak et løg og to fed hvidløg. Mens pastaen koger, svitses løg, indtil det har lidt farve, så tilsættes hvidløg og kort tid efter broccolibuketterne. lad det simre eller småkoge, mens pastaen koges færdig. Tilsæt pastavand, salt, urtesalt eller bouillon samt lidt friskkværnet peber og tilsæt pasten, når broccolibuketterne er blevet en smule møre. De skal ikke være gennemkogte, kun lige have lidt blødhed (al dente som pastaen). Når det hele er vendt sammen, tilsættes evt. lidt gærflager, som først opløses i pastavandet, og der drysses lidt mere over pastaretten ved anretningen. (Gærflagerne fungerer som revet ost.)
Drys med ristede pinjekerner og server evt. med et par plantedeller. Velbekomme!
NB! Stokken kan også bruges, men den kan have en lidt hård skræl, så det kan være en god idé at skrælle den, inden den skæres ud.