Erstatningsprodukternes berettigelse

I de seneste år er der kommet en lang række veganske produkter på markedet, deriblandt mange, der er tænkt som erstatning for f.eks. mælkeprodukter eller kød. Det er der en del, der synes er mærkeligt. Hvis man ikke vil spise kød, hvorfor gør man så en masse ud af at få et plantebaseret produkt til at ligne og smage som kød?

Det er sådan et spørgsmål, der viser, at man ikke har forstået, hvad der er pointen med veganisme. Man kan sagtens være veganer og samtidig synes, at en god bøf smager helt fantastisk. Når man afholder sig fra at spise en bøf, er det ikke fordi man ikke kan lide den, men fordi man ikke kan acceptere, at nogen skal slås ihjel, bare fordi man synes, at deres legemsdele smager godt.

Hvis man godt kan lide at spise kød, men ikke vil støtte drabet på levende væsner, er det indlysende, at man gerne vil have et produkt, der kan give den samme oplevelse, uden at det har kostet nogen livet. Og her betyder det naturligvis noget, at produktet ikke bare har smagen, men også en konsistens og et udseende, der passer til den ret, man gerne vil lave – mad opleves trods alt ikke kun med smagsløgene, men med alle sanser. Det er i grunden ikke spor anderledes end når man i et rollespil slås med våben lavet af skumplast. Man er fascineret af drabelige middelaldervåben og vil gerne have noget, der ligner, men man vil selvfølgelig ikke reelt tage livet af sine medspillere.

Noget andet er så, at mange kødprodukter i sig selv ikke har ret meget lighed med det, de var engang. En pølse eller en frikadelle består af en finthakket masse, der for så vidt kan være lavet af hvad som helst – den ligner lige så lidt en gris, som den ligner ærter eller sojabønner, og det er derfor hverken mere eller mindre autentisk, om den er lavet af det ene frem for det andet.

Men ja, der er også produkter, hvor det er tydeligt, at de er lavet af et dyr – og hvor der er veganske udgaver, der forsøger at efterligne dem. Det gælder f.eks. ’Mock Duck’, en vegansk efterligning af andekød, der sågar har samme tekstur som andeskind, hvor der engang har siddet fjer. Det vil nogle sikkert synes er åndssvagt. For nogle veganere kan det såmænd også virke frastødende, at det i så høj grad ligner et animalsk produkt. For andre er det sådan noget, der gør, at de kan holde fast i fornemmelsen af julemad, med alt, hvad det indebærer. Men uanset hvad man mener om det, er hovedsagen, at man ikke skal slå nogen ihjel for at lave det.

For ja, en and – eller en gris, en ko eller en laks – er ’nogen’.