Øvrig chokolade og andet guf – 14. januar

Så er vi nået til sidste del af serien om vegansk slik og chokolade – i hvert fald i denne omgang.

Udover mælkechokolade, lakrids og vingummier findes der masser af guf, som er vegansk. I Føtex er der veganske bananskumfiduser, chokolademandler og karameller på hylderne. Og i Irma er der chokoladebarer i mærket Veganz (et tysk mærke der også laver vingummier og mange andre varer i øvrigt) på hylderne. Der er også et mærke, som laver brændte mandler uden smørprodukter. Og så er der selvfølgelig også klassikeren marcipanbrød (men her skal man tjekke bagsiden af pakken, da der er nogle producenter, der lige vil snige lidt mælk ind).

Veganske brændte mandler i en virkelig smuk indpakning.

Et udvalg af veganske chokoladebarer. I forgrunden ses en kokosbar fra Veganz. Og i baggrunden ses veganske karameller. (NB! Vær opmærksom på, at de er veganske, da mærket i sig selv ikke er vegansk.)

Et udvalg af forskellige veganske karameller og chokolade.