Lovbrud – ja tak

Ind imellem er der aktivister, der tager billeder af de forhold, dyr lever og dør under i landbruget. Det er selvfølgelig ikke noget, de får lov til – hele pointen er netop at vise det, som man ikke får at se, når branchen skal markedsføre sig selv. Når den slags billeder så bliver offentliggjort, kan man altid regne med en storm af protester fra et forarget internetpoliti, der påpeger, at det altså er ulovligt, og at man så sandelig ikke kan vente at få sympati for sin sag, når man griber til ulovligheder.

Og ja, vel er det da ulovligt at bryde ind for at tage billeder på andres private ejendom. Og hvad så? Om noget er lovligt eller ej er ikke den ultimative, afgørende prøve på, hvorvidt det er det rette at gøre. Lovgivning er ikke evige naturlove, det er noget, der ændrer sig, og heldigvis for det – meget af det, vi nu anser for de mest hårrejsende grusomheder, har været fuldt lovligt, da det foregik, og folk, som i strid med loven har fulgt deres egen samvittighed f.eks. under besættelsen, vil vi i dag anse for helte, der gjorde det rette.

Det er som om man tager for givet, at den lov, der tilfældigvis gælder nu og her, er den endelige sandhed om, hvad der er godt og rigtigt. Det er den ikke. Gældende lov i dagens Danmark tillader systematisk dyremishandling, og så længe det er tilfældet, kan intet anstændigt menneske have nogen form for respekt for den lov. At bryde loven for at vise hvilke grusomheder, der anses for tilladelige, er noget, som enhver, der har sin samvittighed i behold, må støtte.