Tortilla – 9. marts

Nem mad til weekenden? Eller måske til i aften? Fyldte tortilla-pandekager er jo ikke ligefrem noget nyt, men hvis man er vant til at fylde kød i pandekagerne, kan man måske ikke lige gennemskue, hvad man så kan finde på. Her er et forslag:

Svits hvidløg med tofu og bønner, tilsæt lidt eddike (fx æblecidereddike), chili, tomatpure og sojasovs samt peber, paprika og spidskommen. Lad det blive gennemvarmt.

På en anden pande (eller i ovnen) varmes en tortilla-pandekage, og når den er klar, fyldes den med tofu-bønne-mikset, rød peberfrugt, rucola, avocado, rødløg og evt. lidt salsa og chilisovs. Rul sammen og spis med det samme.