Er veganske madvarer uspiselige? – 23. marts

Indimellem støder jeg på mennesker, der sagtens kan spise en madvare, indtil man fortæller, at det faktisk er vegansk. Så vender de på en tallerken og mener, at det slet ikke smager så godt alligevel. Det er fænomen, jeg efterhånden er stødt på flere gange. Kagen er fantastisk, indtil man fortæller, at der hverken er smør, mælk eller æg i. Så er det pludselig noget, man ikke skal have mere af. Jeg har tænkt meget over, hvad det skyldes og er kommet frem til, at det veganske må være så fremmed for nogle mennesker, at de nærmest bliver utrygge af at spise noget, de ved er vegansk.

Men det kan undre mig meget, at der tilsyneladende er grund til at tage afstand fra madvarer, som er uden lidelse. Hvor der ikke er en høne, der har skullet lægge æg med brækket brystben. Hvor der ikke er en kalv, som er taget fra sin mor, fordi mælken skulle bruges af os mennesker. Eller hvor deres jordiske rester er pakket ind i plastik, klar til at blive stegt. Mon de selvsamme mennesker godt ved, at de forvejen spiser masser af veganske madvarer i form af kartofler, tomater, rugbrød, bananer osv.? Det forekommer mig både mærkeligt og ugennemtænkt, at man helst vælger det, hvor man med sikkerhed kan sige, at der er lidelse bag frem for prøve at undgå det.