Vafler – 21. april
Overskriften er måske lidt misvisende, fordi dette indlæg er ikke en opskrift på veganske hjemmebagte vafler. Men jeg har længe gået og vendt pakkerne i supermarkedet, i håb om at finde en pakke vafler, der er veganske. Det er endnu ikke lykkedes, men hos Landbageriet var der bid. De havde netop de vafler, som jeg havde været på udkig efter. Og de skuffende bestemt ikke.
Vaflerne kaldes også hollandske vafler. Og det er to tynde vafler, der hænger sammen med sirup. De kaldes derfor også sirupsvafler. Det er ikke det allerværste at få en fredag eftermiddag efter en lang og travl uge.