Traditionel dansk mad – 14. maj
Her på adressen stod søndagsmenuen i dag på traditionel dansk middagsmad. Men i stedet for fisk blev der brugt en dilddelle fra Planteslagterne. Tilbehøret var gulerødder og spidskål, som blev kogt sammen med kartoflerne. Det blev serveret med persillesovs.
Persillesovsen blev lavet af plantesmør, mel og så tilføjede jeg væske fra kogevandet. Jeg lod det koge, til det tyknede. Og til sidst fik det en smule havremælk, inden det blev smagt til med salt, peber og persille.