Quesadillas – 3. juni
Har du prøvet at lave en vegansk udgave af quesadillas? Hvis ikke så skulle du tage og prøve. Du kan sagtens lave det med køderstatninger, men her har jeg lavet det med bønner, spinat, salsa, tomat, rødløg og vegansk ost. Og det blev serveret med hjemmelavet guacamole (med et lille skvæt sojayoghurt) samt chilisovs.
Det eneste, du skal gøre, er at lægge en tortilla-pandekage på panden, rive lidt vegansk ost over, fordele fyldet og så afslutte med lidt mere vegansk ost og endnu en pandekage. Og så vender du pandekagerne forsigtigt, når bunden af den nederste pandekage er blevet godt sprød og gylden.
NB! Dette er ikke ligefrem en ret, som bliver bedre at stå, så server lækkerbidderne med det samme.
Jeg ved ikke, om man kan se det på billedet, men det smager sindssygt godt.