Deller af rester – 16. juni
Forleden lavede jeg en indisk one pot med ris og linser. Det var en pænt mættende ret, så der var lidt rester tilovers. Her på adressen smider man helst ikke mad i skraldespanden, medmindre det er dårligt. Så hvad kan man bruge en lille rest til? Man laver selvfølgelig et par deller.
Her har jeg bare rørt resterne med lidt chiafrø, vand, havregryn (de fine) og så rasp. Den indiske one pot var krydret og salt nok i sig selv, så det behøvede ikke at blive tilført. Til gengæld fik blandingen lov til at trække lidt, inden den kom på panden som nogle små deller.