Mexisalat – 26. juni
Lav en stor portion mexisalat en varm dag, hvor du ikke har lyst til at tænde for komfuret. Og lav gerne så du har til madpakken eller en picnic dagen efter.
Du skal bruge: tomater, røde bønner eller sorte bønner (eller en blanding), rød peber, rødløg, majs, avocado eller guacamole.
Dressing laver du af lime, hvidløg og lidt olie og lidt salt.
Server med grøn salat, et springløg i skiver og lidt chilisovs samt tortilla-pandekage eller nachos.