Shortbread med matcha-te – 8. juli
For et par uger siden lavede jeg shortbread, og de blev en stor succes. Især fordi de er så nemme at lave, at der nærmest ikke går mere end et øjeblik, fra man har tænkt tanken, og så til at man kan guffe en kage.
Shortbread kan næsten varieres i det uendelige, og her har jeg lavet en portion, hvor jeg tilførte en spsk. matcha-te. De blev ikke sådan helt giftgrønne, men du kan jo tilsætte mere af den grønne te, hvis du have en grønnere kage, men vær opmærksom på at den bitre smag følger med, så for mig var en spsk. fint.
Som man kan se, så skal man regne med, at de bliver lidt mindre grønne, efter de er blevet bagt.