En lille aftensnack – 17. august

Hvis du er sådan en, der nogle gange kommer sent hjem fra arbejde og kun har fået et lille hurtigt måltid til aftensmad, så er det rart at få en godbid at falde ned på og slappe af, inden det bliver sovetid. Det kunne fx være et stykke ristet brød, gerne surdejsbrød, med guacamole lavet af avocado, tomat, rød peberfrugt, hvidløg, forårsløg, purløg, citron og et nip salt.

Du kan evt. gnide brødet med et fed hvidløg, hvis du gerne vil have en stærk hvidløgssmag. Server gerne med et par oliven til og evt. en alkoholfri øl.