Æbleskiver – 31. august

Måske blev du snydt af overskriften, for dette blogindlæg handler ikke om de runde æbleskiver, som vi spiser hen mod jul, men om æbler i skiver bagt i ovnen. Det er, som de fleste nok allerede har bemærket, sensommer, og dermed er sæsonen i gang for æbler, så lur mig, om der ikke kommer flere opskrifter med æbler i løbet af den kommende tid.

Her har jeg lavet en morgenmad bestående af æbler skåret i skiver, der blev vendt med lidt kanel, sukker og smørklatter, inden de kom i ovnen, indtil de var møre.

Æbleskiverne blev serveret med en rest af den drænede sojayoghurt fra i går sammen med granola.