Let måltid eller delikat forret? – 15. september
Et stykke ristet brød med noget lækkert fyld på toppen er ikke ligefrem nogen ny opfindelse. Men til gengæld kan det nærmest varieres i det uendelige.
Her har jeg stegt lidt skiveskåret hvidløg sammen med nogle brune champignon i lidt plantesmør og tilføjet et skvæt balsamicoeddike sammen med en håndfuld spinat, som blev stegt med, indtil det faldt sammen. Det hele blev smagt til med salt & peber. Og det er jo ret simpelt, men også ret lækkert på et stykke ristet surdejsbrød.