Pizzatærte – 24. september

Har du prøvet en pizzatærte? Det er en lidt blødere bund end en pizza, da den er bagt i en tærteform. En mellemting mellem en pizza og en tærte. Perfekt hvis man er sådan en, der ikke altid kan beslutte sig for, om søndagsfrokosten skal være pizza eller tærte.

Her har jeg lavet en pizzatærte, hvor jeg brugte en færdig økologisk pizzadej og nogle grøntsagsrester, som jeg havde liggende. I dette tilfælde var det rødløg, tomat, en rest peberfrugt og et fed hvidløg.

Derudover smurte jeg bunden med en købt tomatpesto og smuldrede de veganske kødboller fra Peas of Heaven ud over bunden. Til sidst dryssede jeg med italiensk krydderilanding og lidt ekstra oregano.

Jeg bagte den ved 200 grader i cirka 25 minutter, men hold øje med om den får for meget lige pludselig. Bagetider kan nemt variere fra ovn til ovn.

Jeg serverede pizzatærten med rucola som tilbehør.