Unødvendig lidelse
Føj, hvor det giver mig kvalme og en følelse af afmagt, når jeg læser om ulykker med dyretransporter. Mandag den 18. september var det galt igen. En transport med grise på vej til slagteriet brød i brand. Og som man kan forstå, blev nogle grisene brændt levende spærret inde i vognen uden at kunne flygte fra flammerne.
De grise, som ikke blev skudt efterfølgende, skulle stærkt stressede omlæsses til en anden transport, som om de var kartofler og ikke levende væsner med hver deres personlighed og særtræk. Og også de “overlevende” skulle slås ihjel.
Efter at have set nyhederne slog det mig endnu engang, hvor overflødig hele den animalske produktion er, og hvor store lidelser vi tvinger dyrene igennem, på trods af at det ikke er nødvendigt at spise noget fra dyr.
Så hvorfor er det, at så mange stadig fastholder at spise dyr og dermed være den direkte årsag til alle de lidelser? Kan det virkelig retfærdiggøres med et måltid, der er glemt igen fem minutter senere?
Debatindlæg bragt i Politikens trykte avis lørdag den 23. september 2023.