Hvad i alverden er det? – 8. oktober
Nu er veganeren da helt fra snøvsen! Man kan da ikke spise sådan en gang udvandet affaldsgrønt. Men jo, den er god nok. Dette her er absolut noget spiseligt. Dette er nemlig hjemmelavet grøntsagsfond.
Har du nogensinde lavet din egen grøntsagsfond? Hvis ikke kunne du måske tænkte dig at prøve? Hvis du godt kan lide at vide, hvad der er i din mad, kan du jo prøve en dag, hvor du har lidt ekstra gode grøntsager, som du ikke vil have går til spilde.
Her har jeg givet nogle rødbedestængler og nogle porretoppe 15 min. i noget let kogende vand. Jeg tilsatte en smule peber samt et par teskefulde salt og lod grøntsagerne trække i vandet, indtil det havde kølet af. Til sidst røg det igennem en sigte, før det kom på køl.
Du kan bruge fonden til supper eller som smagstilsætning i alle mulige retter. Og hvis du ikke skal bruge den med det samme, kan den fryses i fx en isterningpose eller i 1/2 liters portioner i fryseposer.
Som du kan se, er grøntsagsfond meget hurtigere og lettere at lave end fond af noget med animalsk oprindelse. Og så længe man har skyllet grøntsagerne grundigt af, slipper man for alt bøvlet med bakterier og alt muligt andet endnu mere ubehageligt, som altid er en sundhedsrisko, når man har med ligdele fra døde dyr at gøre.