Pasta med valnøddesovs – 1. november
Har du nogensinde prøvet at lave pasta med valnøddesovs?
Til 1 meget heldig person skal du bruge en lille håndfuld valnødder, en lille håndfuld grov rasp udblødt i lidt plantemælk, en håndfuld gærflager (lidt til selve pastacremen og lidt til servering), olie, hvidløg, et dryp citronsaft, salt og peber samt evt. lidt hakket krydderurter (kan udelades). Og så selvfølgelig din yndlingspasta (uden æg naturligvis).
Kog pastaen al dente (den må endelig ikke være for udkogt, når du tilsætter den cremede sovs), mens du opbløder den grove rasp i lidt plantemælk, mas/pres hvidløget, knus en håndfuld valnødder (men gem gerne lidt af dem til servering). Blend det hele med olie, gærflager og resten af ingredienserne, indtil det får en cremet konsistens.
Når pasten er kogt, gemmes lidt af kogevandet, og resten hældes fra. Så tilsætter du nøddecremen og supplerer med varmt pastavand, hvis det er nødvendigt at tilføje lidt væske.
Server med lidt knuste valnødder, gærflager og evt. lidt ekstra peber.
Glædelig World Vegan Day!