Havregrynskugler – 10. december
Ingen jul uden havregrynskugler. Her jeg har dog skiftet nogle af ingredienserne ud, men uden at det er gået ud over smagen. Jeg elsker havregrynskugler, men jeg er ikke så vild med følelsen af at få en masse smør indenbords. Så giver det for mig lidt mere mening at få en god gang plantesmør på mit ristede toastbrød i stedet for. Derfor har jeg valgt at lave mine havregrynskugler af finvalsede havregryn, kokos, kakao, kaffe, dadler, nøddesmør og knuste paranødder. Og så kokos til at trille i.
Jeg er ret vild med kaffesmagen, så jeg kommer altid så meget stærk kaffe i, som havregrynsmassen kan trække, men du kan sagtens droppe kaffen og bruge vand eller juice i stedet.