Flere svar fra Torvehallerne
Vi har tidligere kontaktet Torvehallerne i København angående de levende hummere, som sælges hos fiskehandleren dér. Da deres svar ikke var specielt tilfredsstillende, og det i øvrigt ikke så ud til, at de havde tænkt sig at ændre på noget, prøvede vi igen, denne gang med andre argumenter. De fik følgende mail:
“Sidst jeg var i Torvehallerne, lagde jeg mærke til, at der hos fiskehandleren var et akvarium fyldt med levende hummere, der nærmest lå i lag oven på hinanden.
Det er en helt igennem forkastelig gang dyrplageri. Hummere er territoriale enspændere, og det stresser dem ekstremt at blive tvunget sammen med adskillige artsfæller på meget lidt plads.
Det er heller ikke særlig betryggende at tænke på, at de kan blive solgt levende, så der ikke på nogen måde er styr på, hvordan de ender med at blive aflivet.
Jeg har ret svært ved at forbinde Torvehallerne med noget positivt, så længe stedet lægger hus til den form for dyremishandling.”
Det kom der følgende temmelig forudsigelige svar ud af:
“Mange tak for din mail og ikke mindst dit besøg i TorvehallerneKBH.
Vi er meget kede af at læse, at du har haft en ubehagelig oplevelse i TorvehallerneKBH.
Som fødevaremarked består vi af en række forskellige selvstændige stadeholdere. Vi er naturligvis i løbende dialog med dem, og vi har talt med ejeren af HAV, Jens Peter Moestrup Hansen, om din henvendelse. Han har følgende svar:
”Vi tager alle henvendelser alvorligt i HAV og bruger henvendelserne som anledning til at sikre, at vi opererer 100 % i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
Med hensyn til opbevaring og håndtering af hummere, opererer HAV helt og holdent inden for lovgivningen, for det skal vi selvfølgelig.”“
Det er svært at se sådan et svar som særlig tilfredsstillende, så jeg skrev følgende til dem:
Tak for svar. Jeg må dog sige, at det rammer ved siden af. Jeg er ikke i tvivl om, at Torvehallernes stadeholdere gør, hvad de kan for at sikre, at de opererer inden for lovgivningen. Men min kritik handler ikke om lovgivning. Den handler om etik. Om, hvad man selv mener, at man kan stå inde for.
I dette tilfælde kan man bare konstatere, at lovgivningen åbenbart tillader dyremishandling. At lade et stort antal hummere – som er stærkt solitære dyr – ligge i lag i et trangt akvarium er regulær dyremishandling, uanset hvad fødevaremyndighederne måtte anse for at være lovligt.
Her har man som forhandler selv et ansvar, og det kan man ikke skubbe fra sig ved at henvise til, hvad forbrugerne vil have, eller hvad politikere og myndigheder tillader. Og når det gælder dyrs vilkår, er det netop detailhandlen, der har muligheden for at gøre en forskel. Det er dér, hvor man kan træffe et valg: Kan jeg med god samvittighed gøre en forretning ud af det her – eller må jeg sige: Nej, det her kan jeg ikke stå inde for.
Og her kan jeg så bare konstatere, at Torvehallerne åbenbart godt kan stå inde for en stadeholders dyremishandling.
Det har de så ikke svaret på.
