Landbrug & Fødevarer – en kriminel organisation
Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, har sået tvivl om, hvorvidt iltsvind i havet hænger sammen med landbrugets udledning af kvælstof. Miljøminister Magnus Heunicke er bekymret over, at landbrugets top tvivler på den videnskabelige konsensus og siger ifølge dr.dk, at det giver mindelser om tobaksindustriens modstand mod skadevirkningerne af rygning.
Nu er miljøministeren jo en folkevalgt politiker, som skal veje sine ord, så han er vel lovligt undskyldt, når han ikke går længere end til en sammenligning med en tvivlsom industri. Jeg derimod behøver ikke at være så diplomatisk: Landbrug & Fødevarer gør nemlig meget mere end bare at så tvivl om videnskabelig konsensus. De promoverer og forsvarer også direkte lovbrud.
Den lov, de forbryder sig imod, er dyreværnsloven. Her hedder det bl.a. i paragraf 1, at dyr skal ”beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”. Alt dyrehold i landbruget er et brud på denne lov. Selv en fritgående og økologisk høne vil ofte have et brækket brystben, fordi hun er avlet til at lægge for mange og for store æg, og når hun ikke længere er rentabel, vil hun møde en brutal død, hvor hun sandsynligvis bliver gasset ihjel med CO2 – noget, som på ingen måde er smertefrit. Og for det store flertal af dyr, der lever i det konventionelle landbrug, er alt, hvad de nogensinde kommer til at opleve, regulær mishandling. De har ingen muligheder for at udleve deres adfærdsmæssige behov; det er noget, der fremhæves i lovens paragraf 2.
En organisation, der aktivt forsvarer og fremmer den slags, er en regulær forbryderorganisation. En sådan organisation kalder på langt mere end bare en bekymret panderynke hos miljøministeren – den fremmer kriminalitet og må derfor bekæmpes.
