Bagte grønne asparges med tomat

Det er aspargessæson lidt endnu. Så du kan stadig være heldig at finde økologiske grønne asparges i supermarkedet. Jeg har mest været heldig i Rema og Netto. Og de har ikke været specielt dyre nogen af stederne.

Men hvad skal man så lave med sådan nogle banditter? Man kan fx putte dem i ovnen sammen med nogle cherrytomater, lidt kapers og rødløg samt en smule hvidløg. Giv dem en smule olie, salt og lidt balsamicoeddike (anden eddike kan også bruges). Du kan også give det et drys tørret oregano, hvis du har det i huset. Når grøntsagerne begynder at blive lidt bløde, ser de så lækre ud:

Og det kan man jo meget passende servere til en gang pasta og en plantedelle. Tilfør gerne lidt frisk basilikum og evt. lidt vegansk feta (jeg har brugt den fra Peas of Heaven). Det er virkelig guf!

Vil du læser flere blogindlæg med asparges? Så klik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *