Magnumis med cookie og blåbærsorbet

Der har tidligere været en ny vegansk variant af Magnumis hver sommer, og i år er ikke undtagelsen. Sidste år var det hindbær og mørk chokolade, og det var en variant, som var rigtig lækker. Man kan stadigvæk købe den, men desværre er det ikke så ofte, at jeg er stødt på den. Til gengæld er der kommet en ny variant med cookiestykker i den mørke chokolade, og isen består både blåbæris og så den traditionelle vanilje.

Og hvordan smager den så? Jo, den er da rigtig lækker, især hvis man kan lide kombinationen med bær, chokolade og cookiestykkerne i overtrækschokoladen. Det er ret imponerende, at Magnum ikke bare har vegansk is, men også at de hver sommer kommer med en ny variation. Det vidner om, at de har opdaget, at der er et voksende marked for mælkefri is.

Hvis du i stedet er til vegansk vaffelis, så kan du læse en anmeldelse af en vaffelis fra Lidl her.