Glødende kærlighed

Denne ret er tilegnet alle de fantastiske farverige grøntsager. Det er en glødende kærlighed til dyrene, som vi selvfølgelig ikke spiser, og det er en hyldest til det veganske køkken.

Og med den indledning kan det selvfølgelig være, at du tænker: „Jamen, er det ikke bare en gang vegansk brændende kærlighed?‟ Og jo, det er det. Men en særdeles farverig en af slagsen, så man ikke kan undgå at blive glad i låget. Også over at man ikke selv længere bidrager til al den lidelse og smerte, som landbrugsdyrene bliver udsat for i deres kummerlige og alt for korte liv.

Hvis du vil lave en gang glødende kærlighed, så begynder du med at finde nogle forskellige rodfrugter. Her har jeg skåret gule beder og bolsjebeder ud i små stykker.

Og bagefter skar jeg kartofler, majroe og gulerod i små stykker, som blev kogt ud til mos, og derefter rørt sammen med lidt plantesmør, plantemælk og salt.

I stedet for løg og bacon brugte jeg en blanding af almindelig spidskål, rød spidskål, grønkål, porre, bolsjebeder og gule beder.

Det blev stegt på panden i lidt olie og smør samt lidt salt og peber, indtil det var mørt.

Og den færdige ret var både farverig, mættende og velsmagende.

Har du lyst til at prøve en anden udgave af brændende kærlig, så klik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *