Traditionel brunch
Hvis du godt kunne tænke dig at leve vegansk, men er bange for at komme til at savne noget fra din nuværende morgenmads-/brunchtallerken, så læs med her.
Du kan sagtens lave en tilsvarende brunchtallerken, som den du plejer at lave, men bare uden nogen dyr er blevet mishandlede. Her har jeg lavet baked beans med lidt sirup og paprika samt salt og peber. Og jeg lavede scrambled tofu af en blok tofu tilsat lidt plantemælk, salt, sort salt (som er vigtig, hvis du vil have den svovlede lugt og smag af æg) og peber. Så bagte jeg et par halve tomater sammen med nogle veganske pølser. De små pølser her blev købt til den rørende pris af 9,75, fordi de var på tilbud. Som lidt ekstra grønt tilføjede jeg lidt grønkålchips, der egentlig bare er stykker af grønkål med et drys salt, som er bagt i ovnen. Du kan selvfølgelig også tilføje noget vegansk bacon, som fås i rigtig mange supermarkeder (men du også lave det selv med en marinade og fx rispapir).

Hvorfor ikke bare tage springet og beslutte sig for ikke længere at have noget på tallerkenen, der stammer fra mishandlede dyr? Det gør en kæmpe forskel, for de fleste spiser trods alt tre gange om dagen. Og ja, du får altså protein nok.
Hvis du gerne vil læse flere blogindlæg om vegansk morgenmad, så klik her.