Wienernougat
Hvis du her i starten af januar endnu ikke har fået nok af konfekt, så er det måske tid til en gang nougat? Wienernougat er, som navnet også afslører, nougat, men med lag af mandelsplinter. Det giver et lækkert crunch, og det er sådan noget, som man måske slet ikke har opdaget er vegansk, selvom det står på pakken. Wienernougat er et godt eksempel på en vare, der bliver købt af både veganere og ikke-veganere, og som viser, at det sagtens kan lade sig gøre at lave lækker konfekt, der ikke er baseret på dyremishandling. Der findes i øvrigt masser af varer, som er veganske, selvom de ikke er mærket som sådan. Så det kan godt betale sig at kigge ingrediens-listen igennem.
Det er ikke så nemt at opdrive Wienernougat i danske supermarkeder i øjeblikket, men i Sverige kan man købe fine æsker op til jul, som så bliver sat ned lige efter jul, hvis de ikke har fået dem udsolgt.
Fazer har i det hele taget en del veganske produkter i deres sortiment, ikke bare hvad angår vingummi og lakrids men også chokolade og kiks. Det kunne være godt, hvis andre brands også havde samme produktalsidighed. Har du lyst til at læse flere indlæg om vegansk Fazer, så klik her.