Oumph – 5. marts
Oumph er et plantebaseret erstatningsprodukt, der smager ret meget hen ad kød. Faktisk ret så meget. Det findes i utallige varianter, men desværre er det ikke så nemt at finde i Danmark. Føtex har haft det, og Irma har det (men de lukker jo deres butikker inden længe). Det er en skam, for det er faktisk et ret lækkert produkt. Men er man i Sverige, kan man ofte finde mange varianter af det i deres køle- og frysedisk. Her jeg har brugt deres kødboller til en rigtig søndagsret. Men man kan selvfølgelig sagtens selv lave nogle små deller (fx af sorte bønner) eller købe nogle køderstatninger fra et andet mærke.
Her er et forslag til en rigtig søndagsmiddag:
Kog kartofler, og mos dem med lidt plantesmør og plantemælk. Tilsæt evt. lidt persille. Kødbollerne steges eller bages i ovnen, mens sovsen laves. Her er sovsen lavet på havrefraiche, tomatpure, sennep, ribsgelé, lidt sojasovs samt salt og peber. Serveres med agurkesalat og sylt.