Skæg med æg
Tak til Mette Mølbak for at vise, hvordan vi mennesker desværre ofte tænker: JEG vil ikke undvære æg! Uden æg er det åbenbart ikke sjovt at være i køkkenet. Og hermed er hønen med fraktur på brystbenet fuldstændig elimineret fra ligningen. Det er i hvert fald ikke skægt for hønen. Men hellere en høne i smerte end at mangle lidt sjov? Mon Mette Mølback er klar over, at hun ved at insistere på at have “skæg med æg” også er fortaler for, at dyr skal lide? Jeg håber, at hun laver en ny artikel, om hvordan man undgår æg.
Bragt i Politiken den 23/4 2022