Grundlovsdag 2022
Grundlovsdag i Danmark er kendt for at være en temmelig afdæmpet affære, sammenlignet med mange andre landes nationaldage. Det hænger sikkert sammen med, at baggrunden er en af de mindst dramatiske omvæltninger nogensinde i historien – ingen fæstninger, der blev stormet, ingen konger, der blev halshugget, ingen uafhængighedskrig, ingen frigørelse fra en anden nation, bare en regering, der i ro og mag og med kongens accept udformede en forfatning, der gjorde en ende på enevælden. Ikke noget, der lægger op til den store fejring med faner og fyrværkeri og folkedragter – det bliver sjældent vildere end en kølig fadøl, mens man med et halvt øre lytter til en politiker, der snakker lidt om, hvor god idé sådan en grundlov er.
Og jo, det er da også virkelig en god idé. Grundloven sikrer borgerne en række basale rettigheder og sætter nogle rammer for, hvordan landet skal styres, så der trods alt er grænser for, hvad politikere kan slippe afsted med. Fortjener det ikke en lidt større fejring end de dovne skåltaler, det normalt bliver til?
Egentlig ikke, nej. Set i det lidt større perspektiv er Danmarks Riges Grundlov en detalje, der angår de få. Den er lidt ligesom husordenen i en boligforening eller vedtægterne i en roklub – vigtige for dem, den angår, men ikke noget, det store flertal rigtig har noget at gøre med.
Hvad skal det nu sige, er der nok dem, der vil indvende – grundloven er da netop for alle landets borgere? Ja, netop. ’Borgere’ – et ord, der normalt dækker over ’mennesker’. Grundloven er skrevet af mennesker, for mennesker og handler om mennesker. Men vi er kun én art ud af utallige her på planeten, og en vis beskedenhed er immervæk klædelig, når vi går rundt og glæder os over de ting, der egentlig kun angår os.
Noget andet er så, om denne tingenes tilstand er rimelig. Godt nok er alle de arter, der ikke er mennesker, nok ret ligeglade med arvefølgen til den danske trone eller aldersgrænsen for valgbarhed til Folketinget, men rigtig meget af det, som vi mennesker går og foretager os, har enorme konsekvenser for de dyr, som er så uheldige at komme på tværs af vores planer, eller værre endnu, som kommer til verden alene fordi vi har fundet på at fremavle dem for at bruge dem til vores egne formål. Den grundlov, vi hylder som fundamentet for vores retsstat, burde tilgodese ikke bare os selv, men også dem, som vores handlinger i øvrigt har konsekvenser for.
I år, i 2022, falder Grundlovsdag sammen med en anden mærkedag, én, der ikke følger datoen, men som er fastsat til den første søndag i juni. Det er National Animal Rights Day, en dag, der trods navnet markeres internationalt; her mindes de milliarder af dyr, der dør for menneskets hænder, samtidig med, at lejligheden benyttes til at gøre opmærksom på de mange muligheder, der rent faktisk er for, at man kan leve uden at støtte den systematiske mishandling af dyr. En sådan markering er for alvor én, der angår alle, og altså ikke bare alle mennesker.
Den dag, der kommer en grundlov, der også fastsætter andre skabningers rettigheder som noget, der hører til i selve grundlaget for en retsstat – og ikke bare i en perifer dyreværnslov – vil også en Grundlovsdag for alvor være værd at fejre.
