Ny Arla-kampagne glemmer behændigt ofrene
Det er hårde tider for mejeribranchen. Det erkender Arla, som i samme ombæring også får placeret ansvaret – branchen lider efter Arlas opfattelse under, at en ny generation af forbrugere i stigende grad fravælger mælkeprodukter. Det fremgår af en undersøgelse, som Arla selv har foretaget på det britiske marked:
Her fremgår det, at ”alarmerende 57 pct.” af Generation Z – folk, der er født i perioden fra midt i 90’erne til omkring 2010 – har planer om at opgive mælkeprodukter inden for det næste år. Af samme undersøgelse fremgår det, at 49 pct. træffer deres beslutninger ud fra, hvad de læser på sociale medier, mens 41 pct. føler sig usikre på, hvad der egentlig udgør en bæredygtig kost. Arlas modspil er en ny kampagne med overskriften ”Don’t cancel the cow”. Her efterlyses en nuanceret og afbalanceret debat for at modvirke det, de kalder ”snap decisions” – hurtige, uovervejede beslutninger.
Det er jo vældig udspekuleret, men også temmelig gennemskueligt. Arla præsenterer en række resultater, der fremmaner billedet af en rådvild ungdom, der er ofre for de sociale medier og al deres overfladiske vildledning, så de selv kan fremstå som det voksne, velovervejede og velafbalancerede modspil, der får sat tingene i det rette perspektiv. Men ærligt talt: Hvordan kan nogen ved deres fulde fem tro på, at en virksomhed, hvis hele grundlag er at tjene penge på mejeriprodukter, skulle være en kilde til reel, troværdig information om selvsamme produkter og deres eventuelle bæredygtighed? At en rådvild ung har truffet en beslutning ud fra noget, vedkommende har læst på sociale medier, siger ikke i sig selv noget om lødigheden af den information; det kan være et løst rygte, men det kan også være en henvisning til en veldokumenteret artikel skrevet af folk uden nogen økonomisk interesse i at fremme et bestemt synspunkt. Hvis informationen kommer fra Arla, vil den derimod pr. definition være forudindtaget.
Og så ser vi nok en gang, hvordan mejeriindustrien behændigt lister uden om det, der for mange er hovedårsagen til at holde sig fra mælkeprodukter: Den kendsgerning, at det går ud over nogen. Der skal en ko til at lave mælk. Og den skal have en kalv for at lave mælk. Kalven bliver taget fra koen, så snart man kan komme afsted med det; hvis den er en tyrekalv, er den at betragte som et spildprodukt og bliver behandlet derefter. Og når koen ikke længere kan give tilstrækkelig meget mælk til, at det kan svare sig at holde liv i den, er også den overflødig og bliver slået ihjel.
Om så mælkeprodukter kunne standse både den globale opvarmning, inflationen og krigen i Ukraine, ville de stadig være moralsk forkastelige. Der er et offer for hver eneste dråbe mælk, nemlig koen. Det er derfor, så mange vælger det fra – ikke kun blandt Generation Z, men også blandt os, der er født en del år før 90’erne. Og skulle det blive enden for en virksomhed som Arla, er der ikke andet at sige til det end: Så meget desto bedre.
