Rosenbrød – 11. april
Det er altid lidt op ad bakke, når hverdagen vender tilbage efter nogle feriedage, så hvorfor ikke starte ugen med et rosenbrød?
Bløde sukkerbrødsdeje er ret nemme at veganisere. Lav en kringledej med gær rørt ud i plantemælk sammen med lidt sukker og blødt vegansk smør, og tilsæt mel indtil dejen slipper. Lad den hæve en times tid.
Når dejen er hævet til dobbelt størrelse, presses den ud til et rektangel, og der kan evt. smøres med lidt vegansk smør, der er rørt med enten sukker eller farin. Dejen foldes sammen, og alle sammenføjninger lukkes meget nøje, ellers ender al sukkermassen på bagepladen. Vend den med bunden nedad og lad den hæve et stykke tid, mens ovnen kommer op på 200 grader. Bages i cirka 15 minutter, eller indtil den er gylden.
Efter afkøling røres en glasur af vand og flormelis, evt. tilsættes lidt rosenvand (deraf navnet). Og når rosenbrødet er glaseret, må du bide dig selv lidt i armen, fordi det er så svært at vente. Men når glasuren er stivnet, kan du skære brødet ud i skiver, så du får 6-10 stykker, alt efter hvor tykke du synes, at de skal være. Herefter er det bare om at gå til den eller byde andre, fordi rosenbrød er allerbedst den dag, at det er bagt.