Grøn smoothie – 19. april
En smoothie til morgenmad er måske ikke altid det, man synes, at man har tid til på en travl hverdagsmorgen. Men hvis du har en lufttæt beholder, kan man godt lade smoothien stå nogle timer på køl natten over. Det er selvfølgelig bedre at drikke den helt frisklavet, men hvis alternativet er at købe et mere usundt måltid på farten, så er det da værd at afprøve. Selv plejer jeg at bruge et par håndfulde spinat eller grønkål (uden stilk), et par bananer og et par skrællede søde appelsiner samt en spsk. hørfrø og en kop vand. Hvis du ikke har en blender, kan du også bruge en stavblender. Og er din blender ikke så kraftig, kan du overveje at bruge spinat frem for grønkål.