Ris og bønner – 24. april
Hvorfor ikke starte ugen med en at lave en stor portion ris og bønner, som hurtigt kan varmes op til et nemt måltid en af de kommende dage?
Start med at svitse løg, selleri og hvidløg, indtil til det tager farve. Tilsæt ris, paprika og spidskommen og lad det blive blandet godt sammen. Tilsæt lidt vegansk bouillon (eller urtesalt) og tomatpulp. Det hele koges op, før der skrues ned til lavt blus, hvor det simrer, indtil det er næsten mørt og risene gennemkogte. Tilsæt bønner fra karton eller glas, og tilsæt frosne majs. Smag til med salt og peber. Tilsæt rød peberfrugt i terninger. Lad det simre helt færdigt inden servering.
Serveres med frisk spinat, rød peberfrugt, tomater, rødløg, avocado og citron samt nachos. Og dryp lidt chilisovs over.