Svar fra Meny – 26. maj

I går skrev jeg om en mail, jeg havde sendt til Meny. Den drejede sig dels om, at Meny har en kampagne, hvor de prøver at hverve gamle Irma-kunder. Det havde jeg en mening om, fordi mine lokale Meny´ers udvalg af plantebaserede varer ikke er imponerende.

Derudover ville jeg også skrive, at det var et fantastisk godt initiativ at stoppe salg af levende hummere. Men jeg havde desværre også set levende krabber i deres butikker. Og til det svarer Meny, at de gerne vil vide det, hvis der bliver solgt levende krabber i nogle af deres butikker.

Hermed er opfordringen givet videre til dig. Så skriv til dem på deres kontaktmail, hvis du ser levende dyr til salg i deres butikker.

Hvis du vil læse min mail til Meny, er den her. Og det er også igennem dette link, at du finder kontaktmailen.