Morgenmad – 10. juli
Jeg har prøvet at lave køleskabsgrød på en ny måde, og det vil jeg gerne dele med dig. I går rørte jeg havregryn sammen med halvt vand og halvt plantemælk, før jeg satte det på køl. Her til morgen tog jeg det ud igen og rørte det sammen med sojayoghurt, så forholdet blev halvt køleskabsgrød og halvt yoghurt. Jeg rev et æble og skyllede nogle blåbær, som også blev rørt i, og jeg tilsatte også lidt dadelsirup for lidt ekstra sødme, før jeg dryssede let knuste pekannødder på. Det blev en ret cremet og lækker morgenmad grundet den ekstra yoghurt, men jeg tror, at jeg næste gang også vil kværne nogle hørfrø til at drysse over.