Confiterede hvad? – 11. august
Vidste du, at man kan confitere nærmest hvad som helst? Eller måske ikke ligefrem hvad som helst, men man kan sagtens confitere grøntsager.
Her har jeg confiteret tomater. Det gøres ved at skolde tomaterne og fjerne skrællen. Dernæst lægger man dem i et fad, så de står side om side (evt. med et par blade basilikum) og overhælder dem med olie, indtil det næsten dækker. Drys godt med salt og peber. Og så får fadet lov til at stå og hygge sig i ovnen. Gerne en times tid eller mere alt efter størrelse ved middel varme (180-200 grader). Du kan kigge til dem undervejs. Og når de er færdige, er de bløde men stadig faste og ser sådan her ud:
Når tomater og olie er kølet af, kommes det hele på glas. Brug gerne et sylteglas, hvis de ikke skal spises lige med et samme. Du kan også tilsætte et fed hvidløg ikke to til glasset.
Du kan opbevare glasset på køl, indtil det skal spises. Og olien kan du selvfølgelig også bruge.