Fra rester til måltid – 19. august

Nogle gange er man bare helt og aldeles uinspireret og kan slet ikke finde ud af, hvad man skal lave til aftensmad. Men så kan man fx stikke hovedet helt ind i køleskabet og finde ud af, hvilke rester der skal spises og se, om der mon ikke kunne blive et måltid af det.

Det har jeg gjort her. Jeg havde et par kartofler og et halvt løg. Jeg skar kartoflerne og løget i stykker, puttede det i et ovnfast fad og tilsatte lidt hakket hvidløg samt en lille rest kapers. Jeg vendte det hele med lidt olie, æblecidereddike og salt, inden jeg satte det i ovnen, indtil det fik lidt farve, og kartoflerne var ved at blive møre. Så tilsatte jeg lidt krydderurter, en halvblød squash i skiver og en meget moden tomat, som jeg skar i stykker. Til sidst smed jeg et par veganske sojaboller i fadet. Og det blev serveret med en rest ajvar, en rest oliven og lidt purløg som pynt.

Det endte med at blive noget af et festmåltid, på trods af at det var et spørgsmål om at få brugt nogle rester.

Hvis du har lyst til at læse om flere måder at bruge rester på, kan du klikke her.