For travlt til at lave mad? – 24. august

Kender du det, at du bare har for travlt til at lave mad? Eller måske er du så udmattet af dagens gøremål, at du egentlig helst bare vil bestille noget junkfood til levering? Men det behøver ikke at være tidskrævende eller besværligt at få noget spiseligt på bordet. Her er et forslag til mad på en dag, hvor du ganske enkelt hverken har tid eller energi.

Det eneste, du skal gøre, er at smide en 1/2 til 3/4 pose frosne bønner i ovnen sammen med et par frosne veganske deller. Alt efter hvor sulten du er selvfølgelig. Normalt bruger jeg en halv pose, men det kommer an på det øvrige tilbehør. Husk at give bønnerne en smule salt og olie, inden du putter dem i ovnen. Og når bønnerne er sprøde og dellerne varme, så behøver du kun at servere det med en form for dip fx ajvar eller lignende. Du kan evt. også spise lidt brød til.