Ny kategori: Etik

At bekymre sig for dyrs vilkår og at ville gøre noget for at ændre den måde, de bliver behandlet på, er et spørgsmål om etik. Og netop etik kommer til at være omdrejningspunktet for en række indlæg, som får deres egen kategori her på bloggen.

Disse indlæg kommer til at belyse forskellige opfattelser af etik, alt sammen med særligt fokus på, hvordan vi behandler de skabninger, der ikke er mennesker. Her kommer det ikke bare til at dreje sig om, hvad vi mener er det rette at gøre – men om, hvorfor vi mener det.

Der kommer næppe nogen endegyldige svar på ret meget; etik er immervæk et emne, der har været sagt og skrevet meget om i tusinder af år, uden at nogen er noget til en konklusion, som alle bare er enige om. Men overvejelserne er i sig selv frugtbare; de hjælper os til at blive klogere på, hvad der driver os, og måske til at få et nyt syn på et og andet. Så følg endelig med her …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *