Peanutbutter & mørk chokolade – 1. september

For nogle mennesker er peanutbutter & jam det helt store. For mig er det peanutbutter & mørk chokolade – vegansk naturligvis. Jeg er så vild med det, at jeg nogle gange bare har taget et stykke mørk chokolade og smurt peanutbutter på, hvis jeg har været lækkersulten. Men så opdagede jeg, at der jo også er noget, der hedder peanutbutter-trøfler. Dem skulle jeg selvfølgelig prøve at lave. Her har jeg rørt kokos og blendede dadler i peanutbutter-massen, før jeg overtrak trøflerne med vegansk chokolade.