Bananchips – 19. september
Elsker du bananer? Jeg må indrømme, at bare lugten af en moden banan får mundvandet til at løbe. Og jeg bruger ganske ofte bananer som sødemiddel, fx i granola og smoothie og morgenmadscookies.
Og da strømmen åbenbart er billig i dag efter blæsevejret i går, tænkte jeg, at jeg skulle prøve at tørre dem i min ovn, så jeg skar to bananer ud i så tynde skiver som muligt og satte dem i ovnene lige under 100 grader. Det tog omkring 1,5 time for dem at tørre, men så havde jeg også de lækreste snacks. De er langt bedre end de sukrede bananchips, som man kan købe.
Hvor længe kan de så holde sig? Tja, det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg ved det faktisk ikke, for her på adressen bliver de guffet ret hurtigt.
Så andre blogindlæg med banan her.