Flutes – 21. oktober

Der findes masser af ting, som er født veganske. Det gælder fx flutes eller baguettes. Men man kan komme ud for, at en virksomhed en eller anden grund har puttet noget i, som egentlig ikke hører til, så du må hellere læse ingrediens-listen eller spørge dig for, bare for en sikkerheds skyld. Det er dog ret nemt at bage sine egne flutes. Og en opskrift på flutes kan meget nemt også forvandles til et brød eller boller. Her har jeg bare målt mel, gær, salt og vand på slum, og så æltede jeg dejen, indtil den blev blød og smidig. Jeg rørte dejen sammen sidst på aftenen og lod den stå tildækket på køkkenbordet natten over, så jeg næste morgen kunne vælte ud af sengen og vælte dejen over på pladen.

Jeg forsøger altid ikke at mosle for meget rundt med dejen, så lufthullerne bliver bevaret.

Det føles altid, som om det er anstrengelserne værd, når man kan dufte nybagt brød i hele huset. Især på en kold, blæsende og våd morgen, hvor man ikke har lyst til at gå ud for at købe morgenbrød. Men du kan selvfølgelig også lave dejen om morgenen og bage den om aftenen, så du har friskbagt brød til aftensmaden.